Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Madordning

Kære forældre
Mange børn er i daginstitution en stor del af dagen og spiser mindst halvdelen af deres måltider her. Sund, velsmagende mad og gode måltidsoplevelser er med til at give børnene appetit på en god dag med leg og læring. Vi følger fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost i daginstitutioner. Vi går også op i at en stor del af kosten er økologisk, og vi har bronzemærket i økologi. 
I anbefalingerne er der generelt fokus på at skære kraftigt ned på brug af kanel, salt og sukker til børn, ligesom brug af f.eks. smør kun anbefales i begrænset omfang. Børn skal have 1 stk frugt pr dag, ellers masser af grønt.
Børn skal have mindre fuldkorn end voksne, og I vil derfor se at vores udbud til børnene afspejler denne anbefaling.

Vi tager selvfølgelig fortsat hensyn i forhold til fødevareallergier, vegetarer og religiøst begrundede kostvalg.

De forskellige måltider ser sådan her ud:
Morgenmad:
Vi tilbyder fortsat havregrød med smørklat, havregryn, frugt/grønt og havre/rugfras.. Vi tilbyder vand til. Vi starter ofte med at tilbyde barnet en mindre portion, og serverer efterfølgende mere hvis appetitten er til det – det vil vi gerne opfordre til at du også gør, hvis du serverer for dit barn her.
Formiddagsmaden:
Hjemmebagt brød eller tykmælk/øllebrød, frugt/grønt og mælk og vand.
Frokost:
Fremgår at den aktuelle madplan. Vi tilbyder som udgangspunkt to rugbrødsdage med grønt, fisk og kødpålæg,, 3 dage med kød, linser, fisk bønner eller lign.

•Vi har også en dag med suppe. Der vil være brød, kartofler, ris, pasta, perlespelt, bulgur osv. som tilbehør. Vi tilbyder vand til maden.

Eftermiddagsmad:
Fremgår at den aktuelle madplan. Består ofte af snackgrønt og hjemmebagt brød. Der vil serveres ost, pålæg eller forskellige former for pesto/spreads (eks. Hummus) til. Eftermiddagsmad kan også være koldskål mv.
Vi servere vand til dette måltid.
Sen eftermiddag:
De børn, der er her sidst på dagen vil blive tilbudt lidt brød, frugt eller grønt og vand.
Lejlighedsvis:
Eks. Til Børnehusets fødselsdag, sommerfesten og risengrødsdagen i december, vil vi servere saft, kage mv.
Børnenes fødselsdage i Børnehuset:
Vi vil gerne opfordre til at I ved medbragte måltider/supplement til måltider i børnehaven, begrænser/undlader sukker. Mange af jer vælger frugt, figenstænger, ostehaps, boller og lignende – hvilket børnene synes rigtig godt om.
Du kan læse mere om mad i daginstitutioner på altomkost.dk